David Bowies familie takker for støtten

David Bowies familie takker for støtten

David Bowies familie har offentliggjort en besked på Facebook, hvor de takker for al den støtte, Bowies fans har vist, siden verdensstjernen gik bort i søndags. 

Familien skriver, at de i øjeblikket er ved at planlægge en privat mindeceremoni for deres afdøde mand, far og ven. De understreger, at alle andre kommende ceremonier ikke er organiseret eller igangsat af familien, men at de er meget velkomne. 

"De beder endnu en gang om, at deres privatliv respekteres i denne sårbare tid. Vi er overvældede af og taknemlige for den kærlighed og støtte, der er blevet vist verden over," står der i meddelelsen. 

"Ligesom hver og en af os fandt noget unikt i Davids musik, påskønner vi enhver fejring af hans liv, som man selv finder passende."

Se hele meddelelsen herunder: 

 

THANK YOUThe family of David Bowie is currently making arrangements for a private ceremony celebrating the memory of...

Posted by David Bowie on Thursday, 14 January 2016


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA