Supergruppen Childrenn udgiver debutalbum og tager på turné

Supergruppen Childrenn udgiver debutalbum og tager på turné

Den 4. marts udkommer Childrenns debutalbum "Animale", hvorefter de drager på en mindre danmarksturné. Childrenn holder releasekoncert den 26. februar på Loppen i København.

Childrenn er det nyopstartede rockband bestående af erfarne herrer som Manoj Ramdas fra blandt andet The Good The Bad, Psyched Up Janis-bassist Jakob Jørgensen, Mechanical Birds-frontmand Jakob Brixen og PowerSolo-trommeslager Rune Nugge Kristensen.

I august gik de i studiet sammen for første gang for at begynde indspilningen af det debutalbum, der udkommer til marts, og som er komponeret af de to sangskrivere Jakob Brixen og Manoj Ramdas. Det snarlige debutalbum fra Childrenn er mixet af Sunn o)))- og Earth-produceren Randall Dunn i Avast! Recording Studios i Seattle. 

Medlemmerne af Childrenn har tidligere spillet med Psyched Up Janis, The Raveonettes, The Good The Bad, SPEkTR, Sort Sol, Mechanical Bird, Kloster, Hymns From Nineveh og Powersolo. 

Childrenn består af Jakob Brixen (Mechanical Bird) på guitar og vokal, Manoj Ramdas (The Good The Bad) på guitar, Jakob Krogh Jørgensen (Psyched Up Janis) på bas og Rune Nugge Kristensen (PowerSolo) på trommer. 

Tourdatoer:

11. marts - Studenterhuset, Aalborg

23. marts - Radar, Aarhus

24. marts - Posten, Odense

21. april - Sønderborghus, Sønderborg

13. maj - Nordic Noise Festival, København

I august udkom de tungtrockende første toner fra Childrenn. Lyt til "Handcuffed" herunder:



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA