Hør Justin Bieber rappe på ny sang

Hør Justin Bieber rappe på ny sang

Den unge canadier Justin Bieber kan nu skrive rapper på sit CV efter udgivelsen af sit nye track ''I'll Be There'', der følger op på sangerens nyeste album ''Purpose''.

''I'll Be there'' er netop udgivet via YouTube og indeholder en kort passage, hvor Bieber rapper.

Justin Bieber har virkelig sparet på detaljerne omkring sin nye sang, der ikke er at finde på det seneste album ''Purpose'', som udkom for blot to måneder siden. 

Justin Bieber satte for nylig en rekord på UK Singles Chart ved at optage hele top 3 med hitsinglerne ''Love Yourself'', ''Sorry'' og ''What Do You Mean?''. Herhjemme er singlerne ''Love Yourself'', "Sorry" og "What Do You Mean?" nummer 1, 2 og 5 på den officielle hitliste, Hitlisten.nu, mens albummet "Purpose" topper albumhitlisten. 

Justin Bieber kan desuden opleves i Danmark til oktober, når hans Purpose World Tour rammer Parken i København. Koncerten er udsolgt, men der er mulighed for at skrive sig på venteliste via Billetlugen.dk

Lyt til Biebers rap og resten af sangen her:



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA