Black Sabbath udgiver 'nyt' mini-album

Black Sabbath udgiver 'nyt' mini-album

På trods af udtalelser om ikke at ville udsende et sidste album, har Black Sabbath ny annonceret en ny udgivelse, der vil blive solgt på deres afskedsturné.

Bandets seneste album ''13'' blev udgivet i 2013 og var Ozzy Osbornes plademæssige comeback i gruppen. ''13'' var Black Sabbaths 19. album og sendte dem øverst på både engelske og amerikanske hitlister, og de vandt en Grammy for album i Best Metal Perfomance-kategorien.

Black Sabbath offentliggjorte deres sidste turné nogensinde, med navnet ''The End Tour'', i september 2015.

Denne ekslusive release, der kun vil kunne købes til koncerter på bandets sidste tour, vil indeholde otte sange, hvor nogle af dem er indspillet samtidig med ''13''. Ifølge Billboard vil det indeholde uudgivne titler som ''Season of the Dead'', ''Cry All Night'', ''Take Me Home'' og ''Isolated Man'' plus live-versioner af ''God Is Dead?'', ''Age of Reason'', ''End of the Beginning'' og ''Under the Sun''.

Om det nye mini-album udtaler bandet til Billboard: "Vi tænkte, at vi ville sende et album ud med 13 sange, men da vi var i studiet, skrev vi yderligere tre sange, hvilket bragte tracklisten op på hele 16 numre, så vi lod Rick Rubin (producer, red.) vælge, hvilke der skulle med på albummet ''13''. Senere valgte vi at udgive et par sange med deluxe-versionen af albummet, og til sidst havde vi fire tilbage, som vi besluttede at lave til en gig-only release.''

Forvirringen omkring bandets tidligere statement om ikke at ville udgive flere albums kom i kølvandet på en udtalelse fra Ozzy Osborne, der luftede, at bandet ville indspille endnu til album i samarbejde med producer Rick Rubin, men dette benægtede Osborne senere var tilfældet. 

Du kan opleve Black Sabbath for sidste gang her i Danmark på Copenhell til sommer. Black Sabbath spiller på festivalen lørdag d. 25. juni. Billetter kan købes via Copenhells hjemmeside

Hør eller genhør ''End of the Beginning'', der eftersigende vil blive genudgivet i en live-version på minialbummet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA