David Bowie topper den danske hitliste – og har seks album i top 40

David Bowie topper den danske hitliste – og har seks album i top 40

Det er onsdag morgen og dermed tid til offentliggørelse af de officielle danske hitlister.

Nyheden om David Bowies død, der blev kendt mandag morgen i sidste uge, har sat sit præg på ugens albumhitliste. Bowies sidste album, – eller "Blackstar", om man vil – går direkte ind på førstepladsen. Albummet udkom på hans 69 års fødselsdag, den 8. januar, to dage før hans død af kræft.

topper i denne uge også albumhitlisten i Australien, Frankrig, Italien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, USA (Bowies første topplacering på den amerikanske albumhitliste, red.) og flere andre lande.

Bowie har dog hele seks album på albumhitlistens top 40. På en 12. plads finder vi opsamlingen "Nothing Has Changed" fra 2014, klassikeren "Hunky Dory" fra 1971 er en nyhed som nummer 21, opsamlingen "Best of Bowie" fra 2002 er en re-entry på en 34. plads, nok en opsamling, "The Best of David Bowie 1969/74" fra 1997 er ny som nummer 36, og endelig debuterer endnu en klassiker, "The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars" fra 1972 på plads nummer 40.

Hitlisten går i sin nuværende form tilbage til omkring årtusindskiftet, og derfor figurerer album fra 70'erne og 90'erne som nyheder på hitlisten, mens en opsamling fra 2002 er en såkaldt re-entry.

Ud over David Bowie er der ingen nyheder på albumhitlisten, hvor Bowie har skubbet Justin Bieber og "Purpose" ned på en andenplads, mens tredjepladsen ligesom i sidste uge er Lukas Graham og "Lukas Graham (Blue Album)".

På tracklisten finder man ikke David Bowie, der til gengæld er blevet streamet rekordmeget på YouTubes Vevo-kanal. Justin Bieber ligger som i sidste uge nummer 1 og 2 med henholdsvis "Love Yourself" og "Sorry", mens Alan Walkers "Faded" er nummer 3. Selena Gomez er ny som nummer 33 med "Hands to Myself", og Ruth B går ind som nummer 40 med "Lost Boy".

Se alle ugens hitlister her.

Se eller gense David Bowies seneste – og formodentlig sidste – musikvideo, "Lazarus", der blev offentliggjort dagen før udgivelsen af og tre dage før hans død: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA