Det synes publikum om Slipknot i Esbjerg

Det synes publikum om Slipknot i Esbjerg

I aftes gav det amerikanske, evigt maskebærende metalband Slipknot koncert i Blue Water Dokken i Esbjerg – gruppens første koncert i den sydvestjyske havneby. GAFFAs anmelder var begejstret for koncerten, som han tildeler fem stjerner. Læs hans anmeldelse og se masser af billeder her.

Efter showet spurgte vi fire koncertgæster om deres vurdering.

Peter Jacobsen, 54 år, direktør

Hvad synes du om koncerten?

– Jeg synes, at det var interessant.

Hvad var højdepunktet?

– Højdepunkterne er de mere melodiøse dele af deres musik.

Hvad var bundskraberen?

– Nej, det synes jeg ikke, der var. Jeg synes, at det var som forventet.

Hvad synes du om Blue Water Dokken som spillested?

– Jeg synes, at det er et udmærket sted, og det er let at komme ind og ud. Det fungerer fint.

 

Christopher Dam, 29 år, gymnasielærer, Esbjerg

Hvad synes du om koncerten?

– Død og helvede! Pisse fedt!

Hvad var højdepunktet?

– Jeg vil sige, at højdepunktet har nok været den dejlige klovn (percussionist Shawn Crahan, red.) fra helvedes nordlige kreds, der begyndte at slå med et metalbat på en skraldespand. Fantastisk!

Hvad var bundskraberen?

– Jeg synes ikke, der var nogen.

Hvad synes du om Blue Water Dokken som spillested?

– Blue Water Dokken går lige ind i genren: råt, rustikt og primitivt på den fede måde.

 

Johnny Jakobsen, 39 år, it-programmør, Ølgod

Hvad synes du om koncerten?

– Det var rigtig godt.

Hvad var højdepunktet?

– Det var, da jeg nåede op foran til Psychosocial.

Hvad var bundskraberen?

– Jeg savnede en sang, de spillede live, men sådan er det.

Hvad synes du om Blue Water Dokken som spillested?

– Ud over lidt rod, som vi havde med billetterne, så er det ganske udmærket.

 

Josefine Jørgensen, 20 år under uddannelse som web-integrator, Kjellerup

Hvad synes du om koncerten?

– Det var pissefedt. Det var min første koncert med Slipknot. Derfor var jeg meget spændt, og det gik over alle forventninger.

Hvad var højdepunktet?

– Højdepunktet var, at de spillede mange sange fra Iowa-albummet, da det er mit yndlingsalbum med dem.

Hvad var bundskraberen?

– Det var overhovedet ikke nogen.

Hvad synes du om Blue Water Dokken som spillested?

­– Det var fedt, god lyd og en god oplevelse.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA