Deftones afslører udgivelsesdato for nyt album

Deftones afslører udgivelsesdato for nyt album

Deftones har bekræftet udgivelsesdatoen på deres kommende album. Ifølge guitarist Stephen Carpenter udkommer det endnu utitlede ottende album den 8. april. Det skriver NME.

Albummet var oprindelig sat til at skulle udkomme i slutningen af sidste år, men bandet besluttede for første gang nogensinde "at tage sig deres tid" med at gøre indspilningerne færdige.

Carpenter fortæller: "Vi sidder nu og venter på at udgive vores nye album. Det kommer ud den 8. april. Vi har nogle koncerter i Texas i marts - i maj-juni tager vi til Europa for at spille nogle festivaler. Vi vil spille for alle de mennesker, der er interesserede og vil høre det."

Albummet er det første siden bandets oprindelige bassist Chi Chengs død i 2013. Han døde efter at have ligget i delvis koma i fem år oven på en bilulykke. Albummet skulle være inspireret af Morrissey.

Det følger op på "Koi No Yokan" fra 2013. Det imponerede GAFFAs musikanmelder Keld Rud, der kvitterede med fem stjerner og skrev: "Med deres syvende studiealbum scorer amerikanske Deftones hattrick. Præcis som på de forgængere, Saturday Night Wrist og Diamond Eyes, lykkes det for bandet at balancere deres karakteristiske miks af tunge guitarriff og drømmende klangflader og samtidig skrive et sæt betagende sange."

Det vil være muligt at fange Deftones i Danmark, når de spiller på NorthSide fredag den 17. juni. Billetter er i salg og kan skaffes via GAFFA Live

 



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA