Hør Steven Tylers nye country-sang

Hør Steven Tylers nye country-sang

Mens bandkammeraterne i Aerosmith ser mere og mere vrisne ud, øger frontmand Steven Tyler forventningerne til hans kommende country-debut. Han har nu løftet sløret for endnu en sang fra sit album. Det skriver Rolling Stone Magazine. Du kan høre den patriotiske "Red, White & You" her forneden.

I Danmark er der vinter, men det glemmer man kortvarigt, når Steven Tylers solskins-sang om at kurere sommerens blå hjerter, finde en smuk pige og glæde sig over at være ... Amerikaner blæser ud af højtalerne. "Red, White & Blue" namechecker også den musikalske kollega Tom Petty.

I modsætning til Tylers første smagsprøve på hans evner for cuntrymusik, den mere afdæmpede ballade "Love Is Your Name", er "Red, White & You" mere uptempo og har mere af Tylers karakteristiske blink i øjet.

"Red, White & You" er skrevet af Nathan Barlowe, Levi Hummon, Jon Vella og Tyler selv. Den er produceret af Nashville-veteranen Dann Huff (Keith Urban, Faith Hill).

Imens Tyler vejrer det amerikanske flag højt over cowboyhatten er hans bandkammerater i Aerosmith ikke helt tilfredse med frontmandens prioriteter. "Han (Tyler, red.) synes at tro, at hans solokarriere vil blive en succes, og det er ikke gået op for ham – efter min mening – at hans fans verden gerne vil se ham i Aerosmith-sammenhænge og ikke rigtig tænker over, hvad han tror, han vil lave", sagde guitarist Brad Whitford i et interview med Billboard i november sidste år. Her havde Aerosmith set sig nødsaget til at aflyse en turné i 2016, fordi Tyler var travlt optaget.

Hør "Red, White & You" her:



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA