Steppeulven – og vinderne er…

Steppeulven – og vinderne er…

Lørdag aften på Bremen Teater i København blev de danske musikkritikeres pris Steppeulven uddelt for 12. gang.

Prisen uddeles af Foreningen af Danske Musikkritikere, som består af en række musikanmeldere, fortrinsvis med tilknytning til danske dagblade. Foreningen blev stiftet i foråret 2002.

To navne vandt mere end én pris, nemlig The Minds of 99 og Ulige Numre, der begge løb med to priser.

Den samlede vinderliste er som følger:

Vinderne blev:

Årets album: The Minds of 99, "Liber"

Årets orkester: The Minds of 99

Årets sang: Ulige Numre, "Frit Land"

Årets tekstforfatter: Carl Emil Petersen (Ulige Numre)

Årets komponist: Mikael R. Andreasen (Kloster)

Årets vokalist: Amalie Bruun (Myrkur)

Årets musiker: Oliver Hoiness (guitarist, Kira Skov, ITVIVL, m.fl.)

Årets livenavn: Lars H.U.G.

Årets håb: Liss

Årets producer: AV AV AV

Årets Pionerpris gik til Sods / Sort Sol.

Steppeulven blev igen i år gennemført i samarbejde med Bremen Teater og med økonomisk støtte fra DAF, DPA, DJBFA, DMF, Koda og Roskilde Festival samt Royal Beer.

Ved showet var der liveoptrædener ved Kwamie Liv, Ukendt Kunstner, Liss, Halshug, Kloster, Den Sorte Skole, De Underjordiske og Choir of Young Believers.

Foreningen af Danske Musikkritikere består af musikanmeldere fra Berlingske, BT, Information, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende, Metroxpress, Politiken, Soundvenue og Weekendavisen.

Læs en længere reportage fra prisuddelingen her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA