Video: Dave Grohl hylder Lemmy til Dimebash

Video: Dave Grohl hylder Lemmy til Dimebash

Dave Grohl sluttede sig til medlemmer af Metallica, Slayer og Pantera på scenen fredag aften for at hædre Mötorheads Lemmy, som døde den 28. december 2015. Det skriver NME. Du kan se dem spille "Ace of Spades" her forneden.

Medlemmer fra de legendariske bands var samlet for at fejre Dimebash, en årlig begivenhed i Los Angeles, hvor man mindes den afdøde Pantera-guitarist Dimebag Darell, og i aftenens anledning blev også Lemmy mindet med et hårdtslående cover af "Ace of Spades".

Dave Grohl overtog pladsen på guitar fra Jerry Cantrell (Alice In Chains), som blev hastet på hospitalet, men ifølge sin talsmand har det fint og er blevet udskrevet. På vokal var den iltre Pantera-sanger Phil Anselmo, Metallicas Robert Trujillo på bas, og tidligere Slayer trommeslager Dave Lombardo bag tønderne.

Det er dog langt fra Grohls første hyldest til Lemmy. Umiddelbart efter legendens død fik Grohl nemlig også tatoveret "Ace of Spades" på kroppen. Grohl har tidligere fortalt, hvordan Motörhead inspirerede ham som barn. Senere i sit voksenliv fik han da også lokket Lemmy med i sit kortlevede sideprojekt Probot på sangen "Shake Your Blood". Derudover medvirkede Lemmy også - som limousinechauffør - i Foo Fighters' musikvideo til "White Limo" i 2011. Singlen stammer fra albummet "Wasting Light". Du kan læse anmeldelsen her.

Se den famøse line-up med Grohl på guitar give den gas her:



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA