Wiz Khalifa er sur på Kanye West over ny albumtitel

Wiz Khalifa er sur på Kanye West over ny albumtitel

Kanye West udgiver nyt album den 11. februar, men det bliver ikke med titlen ''Swish'', som albummet længe er gået under. Albummet hed allerførst ''So Help Me God'', siden ''Swish'' og nu ''Waves''. Begge de to første titler er udskiftet inden for det seneste år – "Waves" blev annonceret for to dage siden.

Det er ikke alle, der har reageret lige positivt på titelændringen, og blandt andet har Wiz Khalifa langet ud efter sin rap-kollega. Khalifa mener, at navnet ''Waves'' er et rip-off af den fængslede rapper Max B's ''wave''-stil – melodisk lo-fi-hiphop fra midt-00'erne – og opfordrede gennem Twitter Kanye West til ''Please don't take the wave'' og fortsatte senere med uddybningen: ''Max B is the wavy one. He created the wave. There is no wave without him. He's the reason I sing on all my songs. That's the wave. If theres nothing wit that sound ITS NOT WAVY.''

Kanye West svarede igen med et tweet, der ærede den originale ''wave''-rapper, kort før han udtrykte endnu større entusiasme over sit eget værk og fastlog at: ''This is not the album of the year. This is album of the life.''

Han inkluderede også en opdateret trackliste, som indeholder en ekstra sang, ''Ultra Light Beam'' samt potentielle gæstekunstnere som A$AP Rocky, The-Dream og Swizz Beatz.

Varm op til udgivelsen af ''Waves'' med Kanye Wests nye single, ''No More Parties in L.A.'' med Kendrick Lamar her: 



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA