Video: Lukas Graham imponerer igen i amerikansk talkshow

Video: Lukas Graham imponerer igen i amerikansk talkshow

Det går rigtig godt for Lukas Graham, og de er netop nu i gang med at indtage USA. De lagde i december ud med en succesfuld optræden hos talkshowværten Conan O'Brien, og i går var turen kommet til det populære talkshow "Late Night with Seth Meyers".

Her fremførte de sangen "7 Years", som de også spillede hos O'Brien, og som blev et stort hit i både Danmark og Sverige i 2015 – blandt andet vandt det GAFFA-Prisen i kategorien "Årets Danske Hit".

Late Night har kørt uafbrudt siden 1982 og har tidligere haft særdeles populære værter som David Letterman, førnævnte Conan O'Brien og Jimmy Fallon. Komikeren Seth Meyers overtog showet i februar 2014, og programmet har pt. mere end én million seere, skriver Ritzau.

Se Lukas Graham optræde hos Seth Meyers nedenfor: 



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA