Nyhed

Video: Red Hot Chilli Peppers spiller Bowie for Bernie Sanders

RHCP viste deres støtte til den demokratiske præsidentkandidat med en rockende hyldest til Bowie

Red Hot Chili Peppers gav i fredags et forrygende cover af David Bowies "Cracked Actor", fra hans album "Aladdin Sane" (1973), til en fundraiser-koncert for den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders. Det skriver NME. Se en fanvideo her forneden.

Trommeslager Chad Smith havde forberedt sig til koncerten ved at udsmykke sin stortromme med et blandet portræt af Bowies Aladdin Sane-artwork og Bernie Sanders. Du kan se det her: 

Det er første gang siden Bowies død den 10. januar, at RHCP har stået på en scene. Bernie Sanders har tidligere brugt Bowie i sin kampagne. Han spillede for eksempel "Starman" som afslutning på en tale i Iowa mandag den 1. februar. 

Frontmand Anthony Kiedis var tilsyneladende selv ikke helt tilfreds med bandets fremførelse og sagde efterfølgende: "Nå, vi nossede i den."

Den gode nyhed for RHCP-fans er, at bandet er i slutfasen af deres kommende album, som de sandsynligvis har på repertoiret, når de indtager Orange Scene til årets Roskilde Festival. Dagen, hvor bandet skal spille, er endnu ikke offentliggjort, men billetter til Roskilde Festival er i salg og kan skaffes via GAFFA Live

Se Red Hot Chili Peppers spille Bowies "Cracked Actor" her:  

ANNONCE