Video: Skandaleramte Phil Anselmo optræder med afro-amerikansk gruppe

Video: Skandaleramte Phil Anselmo optræder med afro-amerikansk gruppe

I et forsøg på at afvise nazisme-og racisme-beskyldninger har Down- og eks-Pantera-sangeren Phil Anselmo i weekenden optrådt for første gang, siden nazi-skandalen brød ud for to uger siden.

Anselmos offentlige optræden foregik på "The Days of the Dead"-horrorkonventionen i byen Atlanta i den amerikanske delstat Georgia. Her indtog heavy-metal-sangeren scenen til en omgang karaoke.

Under Anselmos karaoke optræden delte sangeren scenen med den afro-amerikanske gruppe The A League. Ifølge The A Leagues officielle side er deres mål at "være positive rollemodeller og bevise, at alle kan have sjov sammen, uanset race, alder, køn eller klasse".

Det er derfor ikke utænkeligt, at Anselmo, som har været i stiv modvind siden sin nazi-hilsen og tilhørende "white power!"-udråb ved Dimefest-festivalen i Californien for to uger siden, brugte lejligheden til at modbevise beskyldninger om racisme.

GAFFA bragte forleden historien om Anselmos bandmate, guitarist Pepper Keenan, der på sin Facebook-profil accepterede Anselmos undskyldning for sin mildest talt kontroversielle nazi-hilsen. Du kan læse om sagen her 

Du kan her se optagelsen af Anselmos karaoke-optræden:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA