Gwen Stefani udgiver første soloalbum i 10 år

Gwen Stefani udgiver første soloalbum i 10 år

Den amerikanske popstjerne Gwen Stefani har nu annonceret nye detaljer om sit kommende album, heriblant røbet titlen på albummet, som kommer til at hedde "This Is What the Truth Feels Like". Udgivelsesdatoen er til gengæld endnu uvis.

Det bliver sangerindens første soloplade siden hittet "The Sweet Escape" (2006), som blandt andet indeholdt titel-sangen "The Sweet Escape" featuring Akon og "Wind It Up".

Soloalbummet er planlagt til at udkomme senere på året og bliver altså det første for sangerinden i et helt årti.

Dog har Stefani optrådt solo i 2014, hvor hun udgav "Baby Don't Lie"- og "Spark The Fire"-singlerne, som markerede sangerindens genoptagne solokarriere.

Disse to sange vil imidlertid ikke være at finde på sangerinden kommende "This Is What the Truth Feels Like"-album, men derimod er Stefanis skilsmisse-ballade "Used To Love You" til at finde på pladens tracklist.

Stefani afslørede tidligere i dag den fulde tracklist på sin Twitter-profil:

  1. "Misery"
  2. "You're My Favorite"
  3. "Where Would I Be?"
  4. "Make Me Like U"
  5. "Truth"
  6. "Used To Love You"
  7. "Send Me a Picture"
  8. "Red Flag"
  9. "Asking 4 It"
  10. "Naughty"
  11. "Me With Out You"
  12. "Rare"

 

Sang nummer fire, "Make Me Like U" rygtes at være sangerindens næste single.

I perioden mellem 2006-"The Sweet Escape" og singleudgivelserne i 2014 var Stefani aktiv i det amerikanske rockband No Doubt, hvor hun siden bandets start i 1986 har været forsanger og haft hits som "Don't Speak" (1995), "Hey Baby" (2001) og Talk Talk-fortolkningen "It's My Life" (2003).

Se her musikvideoen til den første single "Used To Love You":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA