Det synes GAFFAs læsere, Kanyes album skal hedde

Det synes GAFFAs læsere, Kanyes album skal hedde

GAFFA gav i går vores læsere udfordringen om at stemme på deres helt egen favorit-titel til Kanye Wests nye album, som udkommer i morgen den 11. februar – med en titel, som ifølge West – efter adskillige titelændringer – har forkortelsen T.L.O.P. Mere har han endnu ikke røbet.

Svarmulighederne i afstemningen var naturligvis fiktive, men ikke desto mindre var de opfundne titler alle reelle bud på en albumtitel til superstjernens album.

Nu har læserne talt og den titel, der løb af med sejren var…

"Call It What You Want"

Buddet fik en samlet stemmeprocent på 33,04 og var derfor en klar vinder. En betydelig del af GAFFAs læsere er dermed enige om bare at kalde albummet, hvad man end lyster.

På en pæn 2. plads er her at finde "No Name" (24, 1 procent af stemmerne), hvilket selvfølgelig efterhånden ville have været lettere.

Tredjepladsen gik til en af redaktionens favoritter "Album Of Life" (19,6 procent af stemmerne), som skal forstås som en reference til Kanyes famøse tweet, som lød på at albummet "ikke er årets album, men livets album". Læs her om Kanye, der trækker den kommentar tilbage.

På henholdsvis 4., 5., 6. pladsen var her: "Publicity" (13,4 procent), "Caught In Between" (8,4 procent) og "One Second" (1,8 procent).

Herudover var GAFFAs læsere selv vittige og kom med forslag som "Senseless" og "King of Turds".

Tjek desuden GAFFA-afstemningen omkring betydningen af forkortelsen T.L.O.P. ud her, hvor suveræne læserbud lød på "Thug Life, or Presidency" og "The Long Overdue Project".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA