Walk Off the Earth rocker på Nibe Festival

Walk Off the Earth rocker på Nibe Festival

Onsdag 29. juni rammer Walk Off the Earth Nibe Festival, som et internationalt musikalsk krymmel på festivalplakaten. Selvom festivalens onsdagsbilletter er udsolgt, er det stadig muligt at opleve det canadiske band, da festivalen stadig har partoutbilletter til salg.  

Bandet udgivet fire studiealbum, hvoraf albummet "Sing It All Away" fra år 2015 er det seneste skud på stammen. Live er Walk Off the Earth karakteristisk for sin udadvendte stil.

Ud over egne album med egne sange er bandet kendt for at være kreativ fortolker af andre artister og har udgivet et utal af covernumre, eksempelvis det akustiske cover af Gotyes " Somebody That I Used to Know", der har haft over 170 millioner afspilninger på YouTube. Derudover har bandet lavet coverversioner af Lordes "Royals", Magix' "Rude" og ikke mindst det kreative eksperimenterende covernummer af Adeles "Hello", som udkom i starten af det nye år.   

Walk Off the Earth kommer til at spille på festivalen, som også huser artister som Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, Kim Larsen & Kjukken, Suspekt, Christopher og mange flere. Festivalens endelige program offentliggøres den 1. april.

Nibe Festival 2016

Onsdag den 29. juni til lørdag den 2. juli

Find billetter via GAFFA.dk/festivalguide

Varm op med tre gange Walk Off the Earth – to covernumre og en hjemmelavet sang:



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA