Taylor Swift er ikke tilfreds med Kanye West-omtale på nyt album

Taylor Swift er ikke tilfreds med Kanye West-omtale på nyt album

I går aftes dansk tid lancerede Kanye Wests sit nye album "The Life of Pablo" i New Yorks Madison Square Garden ved et show, som blev transmitteret direkte til Tidal-abonnenter og biografer verden over.

Imens Kanye takkede Gud for, at albummet var færdigt og lancerede samtidig planer om et videospil, hvor du spiller rollen som rapperens afdøde mor på hendes rejse mod himlen (Den er god nok!). Samtidig har mange bidt mærke i en sætning om Taylor Swift på et af Kanyes numre, nærmere bestemt "Famous".

"I fell like me and Taylor might still have sex / Why? I made that bitch famous," rapper Kanye, og selvom TMZ først skrev, at han angiveligt havde fået Taylor Swifts tilladelse til at udgive sangen, har hendes talsmand nu erklæret, at han ikke havde bedt om lov til at udgive sangen. I stedet havde Kanye bedt Swift om at promovere sangen via hendes Twitter-konto, hvilket hun havde sagt nej til. Samtidig havde Swift advaret Kanye mod at udgive sangen med dette "mandschauvinistiske budskab", skriver Consequence of Sound.

Taylor Swifts lillebror, Austin Kingsley Swift, har også lagt stærkt afstand til Kanyes "Famous". I en Twitter-video med underteksten "Getting a head start on som spring cleaning. Here we go again", smider broeren de meget eftertragtede Yeezy Boosts sneakers, som er designet af Kanye West, i en skraldespand. Ingen skal prøve på at tale grimt om Austin Kingsley Swifts storesøster.

 

Getting a head start on some spring cleaning. Here we go again.

En video slået op af Austin Swift (@austinkingsleyswift) den

 

Kanye West og Taylor Swift har en lang historie sammen. Det hele startede med den berømte afbrydelse under MTVs VMA i 2009, hvor Kanye afbrød Swift på scenen, da hun fik overrakt prisen for bedste musikvideo – en begivenhed, som ligger nummer et på GAFFAs liste over rapperens største skandaler. Siden da er de to eftersigende blevet venner igen, men spørgsmålet er, om dette venskab vil forsætte, efter at Kanyes nye album er ude.

Hør "Real Friends" fra det nye album, "The Life of Pablo".



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA