Kanye West trækker sit nye album tilbage fra salg

Kanye West trækker sit nye album tilbage fra salg

Kanye West trækker sit nye album "The Life of Pablo" tilbage fra købe-download på streamingtjenesten Tidal, kun en enkelt dag efter udgivelsen. Ifølge Kanye er han stadig i gang med færdiggøre et af numrene til albummet.

Den excentriske rapper skrev i går aftes dansk tid på Twitter, at han har trukket albummet tilbage som købe-download i en uge, så han kan færdiggøre nummeret "Wolfes". Albummet kan dog stadig streames via Tidal, og Kanye opfordrede derfor sine fans på Twitter til at abonnere på musiktjenesten – som han i øvrigt er medejer af.

Albummet blev udgivet under Kanye Wests modeshow i Madison Sqaure Garden i torsdags den 11. februar. Før udgivelsen havde albummet fået meget opmærksomhed på Twitter, da Kanye hele tre gange offentligjorde en ny albumtitel. Først gik albummet under navnet "So Help Me God" herefter fik albummet titlen "Swish" efterfulgt af "Waves". Kun to dage før udgivelsen offentligjorde Kanye endnu en ny albumtitel, dog kun under initialerne T.L.O.P, som viste sig at stå for "The Life of Pablo".

"The Life of Pablo" indeholder 18 numre hvorpå kendte navne såsom Frank Ocean, Chance the Rapper, Rihanna, Future, Ty Dolla $ign, Young Thug, The-Dream, Kid Cudi, Kirk Franklin, Post Malone og Kelly Price gæster.

Albummet er heller ikke i fysisk salg endnu, og hvornår det udkommer som sådan vides endnu ikke.

Albummets trackliste ser ud som følger:

  1. "Ultralight Beam" (ft. Chance the Rapper and Kirk Franklin)
  2. "Father Stretch My Hands Pt. 1" (ft. Kid Cudi)
  3. "Father Stretch My Hands Pt. 2" (ft. Desiigner)
  4. "Famous" (ft. Rihanna)
  5. "Feedback"
  6. "Low Lights"
  7. "Highlights" (ft. Young Thug)
  8. "Freestyle 4" (ft. Desiigner)
  9. "I Love Kanye"
  10. "Waves" (ft. Chris Brown)
  11. "FML" (ft. The Weeknd)
  12. "Real Friends" (ft. Ty Dolla $ign)
  13. "Wolves" (ft. Frank Ocean and Caroline Shaw)
  14. "Silver Surfer Intermission"
  15. "30 Hours"
  16. "No More Parties in LA" (ft. Kendrick Lamar)
  17. "Facts" (Charlie Heat Version)
  18. "Fade" (ft. Post Malone and Ty Dolla $ign)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA