Divaen tog Chics Nile Rodgers med på scenen under nattens prisuddeling
Ved natten uddeling af Grammy-priserne i Los Angeles havde det længe været planlagt, at Lady Gaga skulle få æren af at fremføre en speciel hyldest til David Bowie, som gik bort i januar, 69 år gammel. Den musikalske legende døde af kræft to dage efter, at han havde udgivet albummet Blackstar – som blev belønnet med fem stjerner af GAFFA.
Lady Gaga leverede en massiv optræden med et medley af nogle af Bowies største sange og et gennemført visuelt show. Med sig på scenen havde hun også Chic-guitarist Nile Rodgers, som samarbejdede med Bowie på en af hans største kommercielle succeser, albummet "Let's Dance" tilbage i 1983.
I løbet af den syv minutter lange optræden er Gaga forbi Space Oddity, Changes, Ziggy Stardust, Suffragette City, Rebel Rebel, Fashion, Fame, Let's Dance og Heroes.
Se Lady Gaga fremføre sin hyldest til Bowie her: