Anti-Beyoncé-demonstration gik i vasken – kun fans mødte op

Anti-Beyoncé-demonstration gik i vasken – kun fans mødte op

En demonstration imod Beyonce gik i vasken, da demonstrationspladsen i stedet for anti-Beyoncé-demonstanter var fyldt med Beyoncé-fans. Den planlagte demonstration imod Beyoncés kontoversielle halvlegsshow ved Super Bowl 7. februar skulle have fundet sted ved fodboldligaen NFL's hovedkvarter i New York i går, men ikke en eneste Beyoncé-kritiker mødte op. Det gjorde til gengæld en række fans, skriver New York Daily News.

I stedet for kritiske Beyoncé-bannere mødte supportere op med rosende ord. På et papskilt stod skrevet "Say Her Name", mens tonerne af "Formation" omfavnede Park Avenue i New York. Begivenheden skulle ellers have været en demonstration imod Beyoncés fremførelse af den nye single "Formation" ved halvlegsshowet. Et show, der har fået kritikere op af stolen.

NYPD's fagforeningsleder Michael Palladino samt tidligere New York-borgmester Rudolph Giuliani mener, at Beyoncés performance ved fodboldeventet var skandaløs. Kritikken går på, at dansernes tøj var inspireret af den revolutionære Black Panthers-bevægelse, der var baseret på sort nationalisme og aktive i 60'erne og 70'erne. Derudover beskyldes Beyoncé at støtte aktivistbevægelsen Black Lives Matter.

Hverken beskyldninger eller kritiske ord nåede dog frem til demonstrationen. I stedet var det en hyldest til r&b-dronningen for hendes performance på ved dette års Super Bowl. Se en video fra den mislykkede demonstration og nedenfor Beyoncés optræden:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA