Nyhed

Fribytterdrømme klar med Danmarksturné til foråret

Den kommer til at stå på psykedelisk syrerock, når bandet gæster landets byer

Det danske syre-rockband Fribytterdrømme tager på en Danmarksturné til foråret. Svendborg, Aarhus, Randers, Vordingborg, Odense og København vil være med til at fejre den psykedeliske rock, når Fribytterdrømme gæster netop disse byer.

Bandet, som består af syv fynboer, har hen over efteråret fået stor succes siden udgivelsen af deres første album "Labyrintens Farver", som GAFFAs anmelder gav fire ud af seks stjerner. Hen over efteråret gav bandet koncerter i hele Danmark med numre fra netop dette album.

Nu er det så tid til endnu en turné, hvor drengene står klar med nyt psykedelisk og poetisk materiale, som de vil præsentere for deres fans landet over.


Vær med til at opleve musikkens svar på et 70'er syretrip, når Fribytterdrømme gæster musiksteder landet over. Køb billetter via GAFFA Live og spillestedernes hjemmesider

1. april - Harders, Svendborg

7. april - Studenterhus Aarhus (Dobbeltkoncert med Papir)


16. april - Von Hatten, Randers

23. april - Stars, Vordingborg (Dobbeltkoncert med De Underjordiske)

7. maj - Lille Vega, København


12. maj - Posten, Odense (Dobbeltkoncert med De Underjordiske)

Lyt til "Kosmonauten" fra bandets debutalbum "Labyrintens Farver":


ANNONCE