Blixa Bargeld klar med koncert i København

Blixa Bargeld klar med koncert i København

Det er blot et halvt år siden, at tyske Blixa Bargeld besøgte Koncertsalen i DR Koncerthuset med sit band Einstürzende Neubauten. Lørdag den 4. juni i år er multitalentet tilbage i en anden rolle – denne gang i DR Koncerthusets Studie 2.

Den tyske sanger og avantgarde-musiker vender tilbage til København for at præsentere sit seneste arbejde, som han har lavet i samarbejde med den italienske filmkomponist Teho Teardo (til højre på foto). Teardo spillede også med Bargeld i marts 2014 i København, dengang i Huset-KBH.

Det genoptagne samarbejde er blevet til et nyt album, "Nerissimo", som udkommer den 22. april. Nerissimo er italiensk superlativ for sort eller sortest, men det er dog en misforståelse at tro, at musikken dermed nødvendigvis er mørk og dyster.

Til koncerten i DR Koncerthuset har Blixa, ud over Teho Teardo på baryton-guitar og elektronik, inviteret Blixa og Teardos hofcellist, Martina Bertoni, en strygekvartet og en bas-klarinettist. Koncerten er for et siddende publikum.

Køb dine billetter via drkoncerthuset.dk

Lyt til "Mi Scusi", som er indspillet i samarbejde med Theo Teardo tilbage i 2013:



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA