Richard Ashcroft på vej med album – hør single

Richard Ashcroft på vej med album – hør single

Efter seks års stilhed udgiver Richard Ashcroft sit fjerde studiealbum den 20. maj 2016. Albummet " These People" indeholder ti numre, som er skrevet i samarbejde med Richard Ashcrofts tidligere samarbejdspartnere Chris Potter og Wil Malone.

Den engelske sanger har udgivet singlen "This Is How It Feels" som en appetizer til det kommende album. Et album, hvor Richard Ashcroft ifølge musiksitet MusicNews.com udforsker en ny lyd.

Richard Ashcroft var tidligere forsanger og guitarist i rockbandet The Verve, som gik i opløsning i 1999 og blev gendannet i 2007-2009. Den engelske sanger valgte at gå solo og debuterede som solist med singlen "A Song for the Lovers", som fik en tredjeplads på den engelske hitliste i april 2000. Sangerens seneste album er "United Nation Of Sound" fra 2010. Nu er den 44-årige sanger klar med et nyt album til foråret. 

Mens vi venter på, at de nye toner fra Richard Ashcroft springer ud, kan du varme op med den nyudsprungne single " This is How it Feels" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA