Simon Talbot: – Jeg forlader gerne steder, hvis musikken ikke falder i min smag

Simon Talbot: – Jeg forlader gerne steder, hvis musikken ikke falder i min smag

Komikeren Simon Talbot er for tiden på turné – se datoer her – og i den forbindelse har vi stillet ham 20 spørgsmål om hans forhold til musik

Alder: 29 år.

Civilstatus: I et forhold.

Profession: Komiker.

Kommer du fra et hjem med klaver?

– På ingen måde. Hvis vi havde råd til klaver, havde jeg haft et større værelse. Og hvis spørgsmålet er i overført betydning, heller ikke… Altså, min mor er Jehovas Vidne, så jeg har sunget salmer flere gange om ugen. Så der har jeg fået lidt modvillig sangtræning. Det tætteste jeg kommer på musik i blodet, er min far. Han er gigantisk Elvis-fan og bryster sig meget af at have vundet en sangkonkurrence på den lokale bodega i Finglas, da han var ung. Så hans irske skønsang har runget, når jeg var hjemme ved ham. Jeg har lige været en tur i Memphis med ham, som var hans store drøm, og det var som at gå rundt med en 64-årig Belieber. Der var Elvis-hjerter omkring ham konstant. Ret nuttet at overvære!

Spiller du selv et instrument?

– Nej, og ærgrer mig over det. Jeg kan dog spille claves og er ret ferm til Guitar Hero.

Har du nogensinde drømt om at blive musiker?

– Ja, det tror jeg, de fleste har. Med mit "hokus pokus, mig i fokus"-gen virkede rock- eller popstjerne da lige til højrebenet. Men da jeg som sagt ikke er vokset op i et hjem med klaver, skiftede den drøm hurtigt til skuespiller og komiker. Jeg gik til musical, så jeg sang også en smule, men det var mere "træ i baggrunden nummer 4", som lagde backing.

Synger du i badet – eller andre steder?

– DET gør jeg! Og i bilen, badet og off key til Zulu Awards, eller som lukker på en joke.

Hvad betyder musik for dig?

– Musik kan ændre mit humør noget så voldsomt. Jeg har også utrolig svært ved ikke at fokusere på musik. Jeg kan sidde i en nok så interessant samtale, men hvis musikken skifter til et nummer, jeg nyder, er det ligegyldigt, om det er en mand i en Dusino-jakke som fortæller mig, jeg har vundet en million, så hører jeg kun nummeret. Måske skyldes det milde damp-symptomer, men stadig. Jeg forlader gerne steder, hvis musikken ikke falder i min smag. Der bliver jeg en gammel mand.

Hvordan lytter du til musik (stream, download, fysisk) ?

– Jeg streamer på Spotify, køber på iTunes og downloader mixtapes i ny og næ. Eller bruger tid på YouTube, da jeg har en forkærlighed for retarderet hiphop. Det stiller også min comedy-sult, da mange hiphop-musikvideoer er så tæt på parodier af sig selv, at jeg kan grine og samtidig skamfuldt nyde musikken.

Hvem er din yndlingskunstner?

– Det er sgu svært at svare på. Jeg har typisk flip med forskellige kunstnere og forskellige genrer. Bill Withers, The Weeknd, Stromae, Stevie Wonder, Frank Sinatra, Ukendt Kunstner, Action Bronson, Joey Bada$$... Men den, jeg har hørt mest: Det er nærmest pinligt at indrømme i et musikblad, da det er så uhipt og mainstream. Drake. Yeah I said it! Jeg har fulgt ham siden So Far Gone-mixtapet, og jeg må indrømme, at han er den, jeg har lyttet mest til. Phew. Så er det ude.

Hvilken slags musik kan du ikke holde ud at lytte til?

– Salmer.

Hvilken sang vil du vælge på karaokebaren?

– Hvorfor ikke blive ved med at grave mig ned. Drake – 0 to 100.

Hvilken sang forbinder du med din første forelskelse?

– Blink 182 – I Miss You. Frustreret teenagermusik. De unge tween-år forbinder jeg med det, jeg kalder "jeg hader min stedfar"-musik. Sum 41, Fall Out Boy, Slipknot-halløj. Sidde på sit værelse i en Iceman-T-shirt og føle sig utroligt hardcore i Østjylland, imens man hører pop på guitar. "Grown ups suck"-tiden…

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?

– The Weeknd. Det er generelt lækker chill-musik. Lækre produktioner, vanvittig stemme og alt for nasty tekster. "I just fucked two bitches before I saw you", med en Chris Brown-slesk stemme… Så romantisk altså.

Hvad hører du helst søndag morgen?

– Hele album er det Sigur Rós eller Norah Jones. Melody Gardot – Baby I'm A Fool. Bobby Hepp – Sunny. Maxence Cyrin – Lithium. Pixies – Where Is My Mind

Hvilken sang får dig stensikkert på dansegulvet?

– Kendrick Lamar – Backseat Freestyle. Mark Ronson & Bruno Mars – Uptown Funk. Tropkillaz – Baby Baby.

Hvad er den første sang du kan huske? 

Lille Peter Edderkop.

Hvilken sang kan få tårerne frem i øjnene på dig?

– Kim Larsen – This Is My Life. En af mine venner fra handelsskoleklassen blev dræbt i en bilulykke, kort efter vi blev færdige. Stemningen var selvfølgelig ufattelig sørgelig i den propfyldte kirke. Men pga. min opvækst i Jehovas Vidner hjalp præstens ord med at holde tårerne nede og tog brodden af frygteligheden for mig. Ikke fordi jeg var troende, tværtimod. Jeg er stadig ateist den dag i dag, men på det tidspunkt var jeg glødende anti-teist, og fandt religion ufatteligt dumt. Det optog mig meget at lægge afstand til alt, hvad der havde med overtro at gøre, og folk kunne KUN være idioter, hvis de troede på noget som helst andet end videnskaben. Klassisk selvsikker teenager, som har regnet hele livet ud… Så præstens skriftstedsoplæsning og englesnak gjorde nærmest hele situationen fjollet for mig. Men da han skiftede væk fra gud som hovedemne til snak om min ven og hans liv og person, var jeg helt færdig. Til sidst spillede de en sang, han elskede, nemlig This Is My Life i kirken, og der knækkede jeg fuldstændigt. Den sang giver mig altid et vemodigt smil på læben og en lille tåre i øjet.

Hvilken musik skal der spilles til din begravelse?

– Drake – 0 to 100.

Har du været i operaen?

– Jeg er der hvert år til Zulu Comedy Galla. Ellers har jeg hørt opera én gang. For meget vil jeg sige. Jeg har været til musicals og teaterstykker, ballet og danseopvisninger – der er jeg fint underholdt. Men råb forklædt som handling er jeg tydeligvist ikke dannet nok til at finde interessant. Der må jeg nøjedes med handlingen i et spil The Last Of Us i stedet.

Har du været på festival?

– Ja! Jeg er fra Skanderborg, så jeg har været festivalgænger, fra jeg var en helt lille pantsamler. Første gang jeg var på Roskilde, var under skybruddet 2007, og det var lidt et skift fra Muddi og Salamidrengene og toiletter med træk og slip til at gå rundt til knæene i mudder, og få forskellige sko på for hvert hul, man trådte ned i. Det har ikke stoppet mig fra at vende tilbage igen og igen og igen. Der er altid fantastiske oplevelser at hente, uanset hvor meget man fortryder, man tog af sted, når man står i køen til plastictoilettet. Jeg har dog været så heldig, at mit arbejde som stand-upper har fået mig rundt på nærmest samtlige festivaler. Det er spændende at se, hvor stor forskel der kan være. Men Skanderborg er og vil altid være min yndlings! Danmarks ABSOLUT smukkeste festival. En smuk skovtur med hygge og koncertoplevelser. Hvad mere kan man ønske sig?

Hvad har været din bedste koncertoplevelse?

– Der har været mange gode. Men The Prodigy på Skanderborg Festival i 2005 står særligt klart i min erindring. Det var første gang, jeg oplevede et helt vanvittigt high af at være til en koncert. Jeg stod mast op af bøgescenen, med Keith Flint, som tog fra på min skulder og spyttede ind over publikum… Perfekt kombination af alkohol, teenagehype og vanvittig stemning. Jeg var en om muligt mere højenergisk version af mit 19-årige jeg i timevis efter.

Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være?

– Keith Flint. Bare for at høre, om han også mærkede energien i den berøring.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA