Klip: Kesha takker støtter med ny sang

Klip: Kesha takker støtter med ny sang

Kesha har takket alle dem, der har støttet hende i hendes kamp mod produceren Dr. Luke, ved at lægge et lille klip op af en ny sang. Det skriver NME. Se klippet her forneden.

Det er sangerindens advokat, Mark Geragos, der har lagt videoklippet af den 28-årige sangerinde, der synger sit nye nummer "Animals", op på Twitter. Kesha bliver kun akkompagneret af et klaver, og hun synger blandt andet: "Oh, I do not know what I would do, without you."

I torsdags udsendte Kesha en længere offentlig udtalelse omhandlende sin kamp i retten imod hendes producer Dr. Luke, der ifølge Kesha har bedøvet og seksuelt misbrugt hende.

Tilbage i 00'erne startede de første beskyldninger om seksuelt misbrug, som endte i en retssag, hvor Kesha tabte. I fredags den 19. februar blev sangerinden afvist i en anden retssag, hvor Kesha havde søgt om at få sin nuværende kontrakt med Dr. Lukes pladeselskab annulleret. Kesha kan dermed ikke indspille sin musik hos et andet pladeselskab.

Som følge af Keshas mislykkede retssag viste flere af sangerindens kollegaer deres medfølelse på Twitter, heriblandt Lorde, Lady Gaga og Demi Lovato. Taylor Swift viste sin støtte ved at donere 250.000 dollars (1,7 millioner kroner) til den afviste sangerinde.

Se "Animals" her: 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA