Nyhed

Spot Festival offentliggør 10 nye navne

Anya, Alex Vargas og Virgin Suicide er blandt de nye tilføjelser

Spot Festival har netop annonceret 10 nye navne til dette års festival.

Blandt disse navne er Alex Vargas, som med sin tryllebindende stemme og sine gedigne hits, som for eksempel hittet "Solid Ground", har imponeret musikkritikere, radiolyttere og koncertgængere både herhjemme og udenfor Danmark. Vargas var desuden på GAFFAs liste over danske navne, vi skulle høje med i 2015.


På den samme liste som Vargas var danske ANYA, som gæster Spot 2016 med sin elektroniske r&b-musik. I samme r&b-boldgade finder vi Karl William, som vandt prisen som Årets Talent til P3 Guld i oktober sidste år samt GAFFA-Prisen for årets mandelige kunster.


På indie-fronten gæster både Virgin Suicide, som sidste maj var aktuelle med deres debutalbum, samt The Eclectic Moniker som er akutelle med nyt album til marts i år. Albummet har eftersigende en mere 80'er-poppet lyd end bandets tidligere arbejde.


Spot16 får også besøg af et par udenlandske gæster, nærmere bestemt det finske, psykedeliske rockband Death Hawks samt Gundelach fra Norge, som især slog igennem med den elektronisk pop-single "Spiders", som Pharrelll Williams havde håndplukket til sit radioprogram.


Kendingerne fra Dúné tager også et smut forbi Spot16. Til trods for bandets mange år på bagen, marker 2016 en gentænkning af bandets sangskrivning og produktion, som nu har resulteret i en ny rockprofil med fokus på impulsivitet og leg.

Er man mere til den poppede genre, så vil man kunne opleve Xolo Islands kærlighedsdrevne popmelodier eller J. Arlins feel-good popmusik.


 


ANNONCE