Nyhed

Video: Foo Figthers affejer rygter om brud en gang for alle

Bandet har udsendt en officiel Band Announcement-video, som på sjov vis affejer rygterne om et band-brud

Det amerikanske band Foo Fighters – med frontmanden Dave Grohl – er tilsyneladende godt trætte af de rygter, som de sidste par dage har cirkuleret på diverse medier.

Rygtet om et potentielt brud startede med bandets eget tweet om, at en officiel meddelelse var på vej:

 

Tweetet kom, efter siden Page Six i mandags kørte historien om, at der er spændinger mellem Dave Grohl og bandets trommeslager Taylor Hawkins, under overskriften "Går Dave Grohl solo?" som følge af Grohls solo-optræden til Oscar-uddelingen. Se den her.  

Den syv minutter lange officielle Band Announcement-video afviser på sjov vis rygterne om en ende for Foo Fighters og starter med dramtisk musik og hvirvlende overskrifter om et band-brud. 


Dertil gør bandet grin med rygtet med en Grohl, der øjensynligt diskuterer muligheder for en solokarriere efter sin succes til Oscar-uddelingen og det Grohl-fri band, som gør overvejelser omkring en ny forsanger. Med fiktive forslag, som strækker sig fra alt mellem Phil Collins og Justin Bieber. Bandets valg falder dog på en kendt amerikansk sanger- og sangskriver, som tilføjer musikken en noget mere poppet lyd.

Samtidig tager Grohl de første skridt til et soloprojekt og forsøger at indspille en følelelsesladet ballade, hvor sangeren blandt andet synger, at han "gerne vil være fri, fri til at være sig selv".

Den falske video slutter på episk vis med ordene: "For the millionth time we're not breaking up. And nobody's going fucking solo!".


Se den her:

ANNONCE