Nyhed

Kendrick Lamar overrasker med nyt album

Compton-rapperens 'untitled unmastered' er nu tilgængeligt på iTunes, Spotify og Tidal

Den amerikanske rapper og Grammy-vinder Kendrick Lamar har overrasket med et "untitled unmastered."-album. Albummet indeholder otte numre – alle med titler som lyder i dur af "untitled 01" – og inkluderer desuden hver især en dato i titlen, som strækker sig over en periode mellem 2013 til 2016.

Tidligere i nat (dansk tid) bekræftede den administrerende direktør for Top Dawg Entertainmaint, Anthony Tiffith, at Lamar ville udgive en ny plade, og Lamar indviede selv forventningerne med et tweet og et link til pladen:

 

Surprise-albummet kan købes på iTunes, hvor de unavngivne sange hver især kan købes for 10 kroner eller samlet for 79 kroner. Derudover kan albummet streames på Spotify og Tidal.

Tracklisten for "untitled unmastered." lyder på:


  1. "untitled 01 08.19.2014."
  2. "untitled 02 06.23.2014."
  3. "untitled 03 05.28.2013."
  4. "untitled 04 08.14.2014."
  5. "untitled 05 09.21.2014."
  6. "untitled 06 06.30.2014."
  7. "untitled 07 2014 - 2016."
  8. "untitled 08 09.06.2014."

"untitled unmastered." kan købes på iTunes her.

ANNONCE