Vinylanmeldelse 4: Bare skru op

Vinylanmeldelse 4: Bare skru op

Finestra-ægteskabet sejler stadig i høj sø. Parterapi afprøves og skilsmisseadvokater frekventeres, og det bliver stadig sværere for Richie at undgå at lade prøvelserne i sit professionelle liv påvirke familieidyllen.

Vi får fortsat en forrygende skildring af en tid, hvor der stadig var to tårne på Manhattans skyline, og hvor det var en luksus at have en telefon i bilen. Selve tidsbilledet spiller en lige så stor rolle som historiens personer, der denne uge blandt andet tæller Daniel J. Watts, som leverer en pragtpræstation som den cool funkstjerne Hannibal (hvilket minder mig om, at jeg da i øvrigt skal have støvet mine eksemplarer af Stand! og There's A Riot Goin' On af). Han skal smøres med stoffer og groupies for ikke at forlade selskabet.

Rigtig interessant bliver det imidlertid, da sidehistorierne med henholdsvis Nasty Bits og Lester Grimes krydser spor, hvilket bringer bistre Lester frem i persongalleriet og får ganske uventede konsekvemser.

Forholdet mellem Richie og Zak bliver stadig mere anstrengt, mens tingene spidser til i sagen om mordet på Buck Rogers. Drama er der nok af, og skuespillet er fortsat troværdigt. Jo tættere vi kommer på personerne, jo bedre.

Titlen som ugens klip må i øvrigt være delt mellem der, hvor Skips taxapenge ryger på jorden til tonerne af Pink Floyds Money, og der klippes fra den roterende mønt på asfalten til et pladetrykkeri og så Richies "fuuuuck!" efter, Lester har sat ild til hans kontor. Udbruddet afløses elegant af Janis Joplin, der synger Cry Baby. Fremragende og stilfuldt. Sørg endelig for at skrue op, når du ser afsnittet her. Det fortjener det.

Fem stjerner 

"Vinyl" kan ses på HBO Nordic, nyt afsnit hver mandag


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA