Video: Se Courtney Love fortolke PJ Harvey

Video: Se Courtney Love fortolke PJ Harvey

Courtney Love optrådte i går den 7. februar i Curran Theatre i San Fransisco sammen med musiker og komponist Todd Almond, hvor Love blandt andet fortolkede PJ Harveys "To Bring You My Love" fra Harvey-albummet af samme titel fra 1995.

Eventet foregik både som en koncert, hvor Love og Almond fremførte numre fra deres fælles musikalske projekt "Kansas City Choir Boy", samt en snak mellem de to musikere om deres store beundring af den engelske sangerinde og sangskriver PJ Harvey.

I et interview med Pitchfork forklarede Love, at PJ Harvey har fungeret som en stor inspirationskilde for den tidligere Hole-frontkvinde:

"Tidlig PJ Harvey er stadig, hvad der inspirerer mig og gør mig opmærksom på, at jeg ikke er der endnu," fortalte Love og fortsatte: "Jeg har altid vidst, at hun var bedre end mig, og det kunne jeg godt lide. Jeg kan godt lide at vide, at der nogen som var en bedre guitarist, som var virkelig god lyrisk, og som sparkede min røv."

Lyt til Courtney Loves fortolkning af PJ Harveys "To Bring You My Love" her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA