Janet Jackson udskyder dansk koncert

Janet Jackson udskyder dansk koncert

Arrangørerne bag Janet Jacksons danske koncert, Live Nation, har netop måttet meddele triste nyheder: Den planlagte Janet Jackson-koncert i Forum i København 30. april må udskydes.

Ifølge en post på Jackson-koncertens Facebook-event skyldes udskydningen "problemer med tour-planlægningen", og hele den europæiske "The Unbreakable Tour" må derfor vente.

Der er i skrivende stund ikke annonceret nye datoer, og Live Nation tilbyder derfor, at skuffede fans kan få refunderet deres billetter på købsstedet.

Sangerinden optrådte senest i Danmark tilbage i 2011, hvor hun gav koncert i Falconer Salen.

Se her videoen til singlen "No Sleep" fra 2015-albummet "Unbreakable":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA