Bruno Mars udgiver nyt album senere i år

Bruno Mars udgiver nyt album senere i år

Bruno Mars vil ifølge NME udgive sit tredje album senere i år. Ifølge Mars' far Pete Hernandez var det meningen, at albummet skulle udgives i denne måned, men på grund af den hawaiianske hitmagers optræden ved dette års Super Bowl i februar er Mars nødsaget til at udskyde albumudgivelsen.

Hernandez fortalte i et interview med Press Reader, at Super Bowl "kastede ham flere måneder tilbage," og fortsatte: "Bruno har syv nye gode sange – jeg har hørt dem – men albummet vil nu blive udgivet i september eller oktober for at kunne kvalificere sig til næste års Grammy-uddeling."

Mars' kommende album vil blive det tredje i rækken efter "Doo-Wops & Hooligans" fra 2010 og "Unorthodox Jukebox" fra 2012 – begge album solgte mere end seks millioner eksemplarer.

Lyt til Bruno Mars megahit "Uptown Funk", som han har lavet i samarbejde med produceren Mark Ronson:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA