Nyhed

Lyt til Iggy Pop og Josh Hommes nye album nu

Hør resultatet af NorthSide-akutelle Iggy Pop, Josh Homme, Dean Fertita og Matt Helders samarbejde

Iggy Pop og Josh Homme (Queens Of The Stone Age og Eagles Of Death Metal) udgiver den 18. marts albummet "Post Pop Depression". Til trods for at albummet officielt ikke er udgivet endnu, kan du nedenfor høre albummet eksklusivt allerede nu.

Ud over Homme har Queens Of The Stone Ages Dean Fertita (der også spiller med The Dead Weather) og Arctic Monkeys' trommeslager Matt Helders også bidraget med deres arbejde til albummet.

For et par uger siden under et interview med internet-radiokanalen Beats 1 fortalte Iggy Pop, at Post Pop Depression ville blive rock-legendens sidste album. "Jeg føler, at jeg er færdig efter det her. Det er, hvad jeg føler. Det er min mavefornemmelse," fortalte Pop, som dog ikke fuldstændigt vil udelukke, at de kommer mere materiale.


I så fald – er "Post Pop Depression" en værdig afslutning på en lang og indflydelsesrig karriere? Det kan du være med til at vurdere, for selvom albummet officielt ikke bliver udgivet før i næste uge, får du her en sneak premiere på hele albummet – eksklusivt for Skandinavien.

Albummet kan forudbestilles i GAFFA Shop her eller i iTunes her.

Lyt til albummet her:

ANNONCE