Progrock-legende død

Progrock-legende død

Den britiske progrock-legende Keith Emerson, kendt fra Emerson, Lake & Palmer, er død. Han blev 71 år. Det skriver Classic Rock.

Den triste nyhed er blevet bekræftet fra bandets Facebook-side og deres officielle hjemmeside. Her lyder det:

"Vi må beklagelivis bekræfte, at Keith Emerson døde i går aftes i sit hjem i Santa Monica, Los Angeles, 71 år gammel. Vi beder om, at familiens privatliv og deres sorg vil blive respekteret."

Bandkammerat Carl Palmer tilføjer: "Det berører mig dybt at høre, at min gode ven og bror i musikken, Keith Emerson, er død. Keith var en blid sjæl, hvis lærlighed for musik og passion for optræden som keyboardspiller vil forblive urørt i mange år endnu. Han var en pioner og innovator, hvis musikalske geni rørte os alle i verden af rock, klassisk og jazz. Jeg vil altid huske hans varme smil, gode humor, overbevisende scenetæft, og hans dedikation til hans musikalske håndværk. Jeg er heldig over at have kendt ham og at have skabt den musik, vi skabte sammen. Hvil i fred, Keith."

Emerson blev født den 2. november, 1944, og spillede i Keith Emerson Trio, John Brown's Bodies, The T-Bones, The V.I.P.'s og PP Arnolds backing-band, The Nice, før han dannede supergruppen ELP i 1970 med sanger og guitarist Greg Lake og trommeslager Carl Palmer.

De udgav "Emerson, Lake & Palmer", "Tarkus", "Triology", "Brain Salad Surgery", "Works Volume 1 and 2" og "Love Beach" fra deres dannelse til 1978, samt live-albummet "Pictures At An Exhibition".

Bandet gik i opløsning i 1979, men blev gendannet i 1991 og udgav "Black Moon" i 1992 og "In The Hot Seat" i 1994. Emerson havde også en succesrig solokarriere og arbejdede på en lang række film-soundtrack.

Ved sin død var en japansk turné planlagt til næste måned.

 

Keith Emerson  (1944 - 2016)We regret to announce that Keith Emerson died last night at his home in Santa Monica, Los...

Opslået af Emerson, Lake & Palmer på 11. marts 2016



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA