The Minds of 99 medbringer special guest på turné

The Minds of 99 medbringer special guest på turné

The Minds of 99 drager snart på Danmarksturné, og de har nu offentliggjort, at de medbringer en "special guest", altså et pænere ord for opvarmning. Lord Siva hedder han og er kendt som den unge aalborgensiske rapper og sanger kendt for singlerne "100", "Tilbage", "Drømme" samt "Fortæl Dem", sidstnævnte i samarbejde med Ukendt Kunstner.

Netop nu står Lord Siva ved at indspille sin tredje ep, som vil se dagens lys senere i år. Da invitationen fra The Minds of 99 lndløb, var han hurtig til at svare: "Jeg synes, The Minds of 99 er for vilde, og det er en rigtig god mulighed for at vinde en ny crowd, der aldrig har hørt min musik før, og afprøve nyt materiale," siger han.

Niels Brandt, forsanger i The Minds of 99, fortæller følgende om bandets invitation: "Vi spurgte Lord Siva, fordi vi synes, han er en fucking stjerne. Han har gang i noget helt specielt, som vi virkelig kan li'. Vi er sindssygt glade for, han vil med, og vi er glade for, at vores fans får den oplevelse. Hold kæft, hvor er det fedt!"

Lord Siva er kendt for sin eftertænksomme blanding af hiphop, r&b og pop, hvor teksterne handler om at forsvinde eller drømme sig væk fra Danmark. Lord Siva blev nomineret til en Danish Music Award 2015 for "Årets Nye Danske Navn".

Lige nu er Lord Siva aktuel med singlen "Byen Der Larmer", der er første udspil fra hans kommende tredje ep, opfølgeren til de anmelderroste ep'er "100" og "180".

De samlede turnédatoer er:

08. april · Baltoppen · Ballerup
09. april · Musikhuzet · Rønne
14. april · Skråen · Aalborg
15. april · Maskinhallen · Frederikshavn
16. april · Kulisselageret · Horsens (UDSOLGT)
21. april · Posten · Odense
22. april Godset · Kolding
23. april Train · Aarhus
28. april Vega · København (FÅ BILLETTER)
29. april · Vega · København (UDSOLGT)

Find billetter via GAFFA Live

Varm op med Lord Sivas "Byen Der Larmer":



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA