Guide: Her er weekendens bedste fester

Guide: Her er weekendens bedste fester

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

 

Hvad sker der på Radar?!

Klubkonceptet WHATWHAT skydes i gang for sjette gang, hvor det denne gang forgår på spillestedet Radar i Aarhus. Lokalet på Godsbanen oversvømmes med sprøde beats og lækre rytmer, når Balvig, blandt andet kendt fra Sound of Copenhagen, disker op med et skarpskåret dj-sæt. Den elektroniske duo Yasmin er taget hele vejen fra Haderslev for at varme gæsterne op med deres elektronik, og Fjernsyn fyrer op for funk-inspireret syre, domineret af trommemaskiner og synths.

Hvad: WHATWHAT #6

Hvor: Radar, Skovgaardsgade 3, Aarhus C

Hvornår: 18. marts fra kl. 20.00

Hvordan: Facebook-event

 

Saunaklubben skruer op for varmen

Rundt om hjørnet fra Radar skrues der op for varmen på natklubben Double Rainbow. Det tilbagevendende koncept Saunaklubben præsenterer varme sounds og svedige beats, når Umloud og Murphy & Kaae sætter gang i aftenens fest.

Hvad: Saunaklubben – Electronic Wellness

Hvor: Double Rainbow, Skovgaardsgade 3, Aarhus C

Hvornår: 18. marts fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event

 

Dancehall med et komisk twist

Fredag går det ned på Rust på Nørrebro, når Det Bombastiske Broderskab leverer lydbilledet til aftenens fest. Det Bombastiske Broderskab består af brødrene Jonaz og Nassim Idrissi og har sit udgangspunkt i at give publikum en optur. Der fyres op for et show med humor og høj energi, når der sættes gang i den elektroniske dancehall.

Hvad: Det Bombastiske Broderskab

Hvor: Rust Natklub, Guldbergsgade 8, Kbh. N

Hvornår: 18. marts fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event

 

Gå-væk-klubben!

Festmagerne Club Get Lost! fylder to år, og det fejres med manér lørdag aften på Halmtorvet. Underhuset lægger i dagens anledning lokaler til, og det halvskarpe hjørne byder naturligvis på prominente gæster. Foruden Club Mau Mau og The Beat Mermaids aflægger selveste Lorenzo Woodrose besøg, hvor der med al sandsynlighed diskes op med et drømmende lydskab, der sender tankerne langt ud i skoven.

Hvad: Club Get Lost! Birthday Bash

Hvor: Underhuset, Halmtorvet 9, Kbh. V

Hvornår: 19. marts fra kl. 22.00

Hvordan: Facebook-event

 

Hvad sker der på Boksen?

Lørdag vender det velkendte klubkoncept What Happens tilbage på natklubben, Culture Box i det indre København. Det elektroniske label præsenterer endnu en gang deres absolutte fedeste lydsmede, hvor Dilby vil være aftenens omdrejningspunkt, der med sin unikke kombination af deep house og tech nok skal få gang i folket

Hvad: What Happens presents: Dilby

Hvor: Culture Box, Kronprinsessegade 54, Kbh. K

Hvornår: 19. marts fra kl. 21.00

Hvordan: Facebook-event

 

Cirkusstemning i Kødbyen

Natklubben KB3 i Kødbyen præsenterer lørdag et spændende event, hvor skævhederne ved cirkusforestillingen sættes i centrum. For mange af os hører cirkusbesøget barndommen til, og hvilken skam det er – men med initiativ fra KB3 laves der lørdag om på dette. Natklubben fyldes med klovne, elefanter og kinesiske gymnaster, så læg den kedelige T-shirt og dine jeans på hylden og stik i glimmerbuksen, når Kødbyens natklub laves om til et cirkustelt.

Hvad: KB3 Saturdays x Cirque

Hvor: KB3, Kødboderne 3, Kbh. V

Hvornår: 19. marts fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event

 

Holder du den vildeste fest? Send info til fester@gaffa.dk


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA