Nyhed

Gnags tager på 50 års jubilæumsturné

Peter A.G. & Co. drager landet rundt til sommer

Sidste sommer fik Gnags comeback med deres første turné i seks år til en række danske festivaler. I år fejrer Danmarks ældste rockorkester 50 års jubilæum. Det markeres med en endnu større anlagt koncertrække, "Gnags Dansaurus-Tour 2016", hvor højdepunkterne fra Gnags' lange karriere luftes.

"Der skal danses, synges og festes igennem. Vores jubilæum er lige så meget vores publikums jubilæum", siger sanger, sangskriver og eneste oprindelige medlem, 63-årige Peter A.G. Nielsen, som lover et spektakulært show med masser af knald på. "Vi glæder os til at feste os igennem Danmark hele sommeren. Kom og få det hele med", lyder opfordringen fra dansk rocks ældste band.

Sidste sommer uddelte GAFFAs anmelder Michael Dyhrborg fem stjerner til bandet, da de spillede på Smukfest. Han skrev blandt andet:


"I disse tider, hvor kropskontrol, fitness og maratonløb er øverst på dagsorden, var det skønt at overgive sig til det løsslupne legeme og den barnlige glæde over livet, som Peter A.G. synger om i de fleste sange. Og her mener jeg barnlig glæde som nysgerrighed, forundring over, at lemmerne kan spjætte og huden kildre." Læs hele anmeldelsen her.

Turnéen ser ud som følger:
20/5 Århus Tivoli Friheden www.friheden.dk
25/5 Slagelse Sjællandsfestival www.sjaellandsfestivalen.dk
27/5 Silkeborg Nye Hede Rytmer www.nyehederytmer.dk
28/5 Herning Herning Rocker www-herning-rocker.dk
29/5 Jelling Jelling Musikfestival www.jellingmusikfestival.dk
3/6 Horsens Lunden www.rockilunden.dk
4/6 Hammel Hammel Open Air www.rockiteltet.dk
4/6 Skive Skive Festival www.skivefestival.dk
10/6 Aalborg Skovrock www.skraaen.dk
11/6 Frederikshavn Rock i Frederikshavn www.rockifrederikshavn.dk
17/6 Haslev Haslev Live www.haslevfestdage.dk
18/6 Maribo SafariLive www.safarilive.dk
19/6 København Nemoland www.nemoland.dk
24/6 Haderslev Kløften Festival www.kloften.dk
25/6 Thy Thy Rock www.thyrock.dk
25/6 Nordenskov Owen Luft Kånsert www.owenluft.dk
1/7 Nibe Nibe Festival www.nibefestival.dk
2/7 Ringkøbing Rock i Ringkøbing www.rockiring.dk
2/7 Helsingør Friluftsscenen v. Kulturværftet www.kuto.dk
7/7 Vig Vig Festival www.vigfestival.dk
29/7 Varde Varde Open Air www.open-air.dk
5/8 Skanderborg SmukFest www.smukfest.dk
6/8 Grindsted Musik i Gryden www.musikigryden.dk
18/8 Esbjerg Esbjerg Festuge www.esbjergfestuge.dk
19/8 Odense Den Fynske Landsby www.jvb.dk
25/8 Farsø Made in Denmark www.madeindenmarkgolf.dk
26/8 Hjørring Rock under Dugen www.rockunderdugen.dk
27/8 Fredericia Madsby Rock www.madsbyrock.com
27/8 Sønderborg Kultur i Syd www.kulturisyd.dk
3/9 Greve Strand Portalen www.portalen.dk
10/9 Silkeborg Motorvejsåbning www.danmarksstørstevejfest.dk

Varm op med "Den Dejligste Morgen" fra 1987:

ANNONCE