Lukas Graham topper hitlisten – i Danmark

Lukas Graham topper hitlisten – i Danmark

Det er onsdag og dermed tid til offentliggørelse af de officielle danske hitlister. Efter at Lukas Graham i de senere uger har toppet både de britiske og australske hitlister med singlen "7 Years" og langsomt bevæget sig mod den amerikanske hitlistetop med samme sang – i denne uge ligger de nummer 3 – er de nu også vendt tilbage til toppen af den danske hitliste. Dog ikke med singlen, men med albummet "Lukas Graham (Blue Album)", der i sidste uge lå på en tredjeplads. Albummet har nu ligget på hitlisten i 40 uger.

Lukas Graham skubber dermed sidste uges etter, Justin Bieber – et af de få navne, der ligger over ham på den amerikanske hitliste – ned på dennes uges andenplads med "Purpose", mens tredjepladsen også i denne uge er sidste uges toer, musikken fra "MGP 2016".

Øverste og eneste nyhed på albumhitlisten er Sleiman med ep'en "Bomaye", der debuterer på en femteplads.

Tracklisten toppes igen i denne uge af Brandon Beal featuring Lukas Graham med "Golden" efterfulgt af Rihanna feauturing Drake med "Work" og Justin Biebers "Love Yourself". "Golden" er også den mest spillede sang på de danske radioer, efter at de sidste mange ugers etter, Mads Langer og "3AM", nu er gledet ned på en andenplads.

På tracklisten er Sleiman også øverste nyhed med "Bomaye" featuring Livid og Mellemfingamuzik, der er ny som nummer 7. Andre nyheder i top 40 er Major Lazer & Moti featuring Ty Dolla $ign, Wizkid og Kranium med "Boom" (nummer 28), Ariana Grandes "Dangerous Woman" (nummer 32), Tinie Tempah featuring Zara Larsson med "Girls Like" (nummer 33) og Vigiland med "Pong Dance" (nummer 34)

Se alle ugens hitlister her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA