Nyhed

Ny single: Medlemmer fra The Cranberries og The Smiths i nyt band

Forsangerinde Dolores O'Riordan er gået sammen med The Smiths-bassist Andy Rourke i D.A.R.K.

Den tidligere bassist i The Smiths, Andy Rourke, har slået sig sammen med sangerinden Dolores O'Riordan fra The Cranberries, og sammen har de lavet det nye band D.A.R.K. Det skriver NME. Du kan høre deres første single, "Curvy", her forneden.

Udover Rourke og O'Riordan består D.A.R.K. også af New Yorker-dj'en Olé Koretsky, og det er måske medvirkende til at singlen "Curvy" får et lettere elektronisk præg. Gruppen udgiver deres debutalbum "Science Agrees" den 27. maj.

Rourke spillede bas i The Smiths fra 1982 til 1987, og han indspillede for nylig et Smiths-inspireret album med den amerikanske skuespiller James Francos band Daddy. 


Var man ung i 90'erne, husker man sikkert O'Riordans stemme fra The Cranberries hit, "Zombie", der handlede om irske uroligheder i 1916. Emnet til trods blev sangen et stort pophit. Bandet gik i hi i 2003, men vendte tilbage i 2009. De udgav i 2012 albummet "Roses", som modtog fire stjerner af GAFFAs anmelder Jan Opstrup Poulsen. Han skrev: "Bandet har ikke skiftet stil, men de har lidt overraskende fundet den store melodi, og holder et flot niveau albummet igennem. Det er den stærkt syngende Dolores O'Riordan i en række melankolsk svøbte sange, der fremføres med musikalsk overskud." Læs anmeldelsen her.

Hør "Curvy" her:


ANNONCE