Lukas Graham: En tredjedel af voksne danskere ryger hash jævnligt

Lukas Graham: En tredjedel af voksne danskere ryger hash jævnligt

Mens den amerikanske valgkamp raser, har tv-stationen CNN fundet tid til at stille skarpt på Danmark. De har nemlig interviewet Lukas Graham Forchhammer om hans opvækst på Christiania. Se klippet her forneden.

Når Forchhammer bramfrit fortæller om det danske frisind i fristaden, forestiller man sig, at det amerikanske publikum må spærre øjnene vidt op. Han forklarer, hvordan statisterne i hans videoer ofte er "real-life thugs", der hænger ud på Pusher Street. 

Han fortæller blandt andet også om hashmiljøet på Christiania og kommer med det argument, at blot fordi hash er frit tilgængeligt er det ikke ensbetydende med, at man beslutter sig for at prøve det. "En tredjedel af den voksne danske befolkning ryger det jævnligt. Det er en gang om måneden," siger han. "Jeg tror, at det sikkert er en dansk ting."

I kommentartråden under opslaget på Facebook melder flere danskere sig dog på banen med rettelser. De protesterer for eksempel imod, at det skulle være en særlig dansk ting at ryge hash og at politiet er fraværende i Fristaden.

Det går ellers fortsat kun en vej for Lukas Graham i Guds eget land. I denne uge er deres megahit "7 Years" rykket op fra en tredje- til en andenplads på den officielle amerikanske singlehitliste, Billboard Hot 100, og bandet har således overhalet Justin Bieber. Allerede for to uger siden overhalede Lukas Graham Aqua, der på lå en syvendeplads med "Barbie Girl" i 1997, og vi skal faktisk helt tilbage til 1962 for at finde en tilsvarende rent dansk placering på hitlisten, nemlig Jørgen Ingmann og hans fortolkning af The Shadows' "Apache", der også nåede en andenplads på listen.

Fredag den 1. april udkommer Lukas Grahams seneste album "Lukas Graham" i en international version. Foruden festivalkoncerter på NorthSide i Aarhus og Tinderbox i Odense afholder Lukas Graham to store danske koncerter ved Mølleparken i Ålborg og Østerbro Stadion i København til juni. Læs mere her.

Se Lukas Graham Forchhammer blive interviewet af CNN her: 

 

 

You may not recognize the name Lukas Graham, but you've no doubt heard the Danish artist's catchy single "7 Years," either on the radio during a late-night ride home, or in the background at the local supermarket. http://cnn.it/1TdS3nEGraham talks to CNN Politics about growing up on a hippie commune in Denmark called "Christiania"—  an abandoned air force base nestled alongside a small lake in Copenhagen, Denmark.

Opslået af CNN Politics på 28. marts 2016


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA