Anmelderroste Chinah tager på turné til efteråret

Anmelderroste Chinah tager på turné til efteråret

Den danske r&b-trio Chinah stormer i øjeblikket frem i ind- og udland. Til efteråret følger de op på deres anmelderroste debut-ep med en turné, der bringer dem til København (den 6. oktober), Odense (den 7. oktober) og Aarhus (den 8.oktober). Se en stemningsfuld videoreportage fra deres ep-releasefest på Nørrebro i februar helt forneden.

Med et pludseligt pust af international blog-hype oplevede bandet i sommeren 2015 på rekordtid 2 millioner streams af debutsinglen "Away From Me". En bølge af ros fulgte fra anerkendte musikblogs som Pigeons & Planes, The Fader og Stereogum – hvilket blandt andet førte til et udsolgt headliner-show i London denne vinter. Desuden har de dagsordensættende radioværter Annie Mac og Hugh Stevens fra BBC Radio 1 rettet både ører og øjne mod det danske band, der også har fået airplay på Apple Music Beats 1.

Chinah består af Fine Glindvad (vokal), Simon Lauridsen (guitar) og Simon Andersson (keys) og udgav debut-ep'en "Once The Lights Are On" i februar. Den modtog fem stjerner af GAFFAs Rosa Louise Stilgren. Hun konkluderede: "Chinah beviser, at de er hypen værd på deres debut, der er stilstikker og melodiøs." Læs hele anmeldelsen her.

Chinah kan i efteråret opleves på følgende steder og billetter kan købes via bandets Facebook-side. I foråret og sommeren giver de desuden koncert til Spot Festival, til Musik I Lejet og på Roskilde Festival.

Se stemningsfuld videoreportage fra deres ep-releasefest på Nørrebro i februar helt forneden.

Koncertdatoer:

06/10 København, Lille Vega
07/10 Odense, Kulturmaskinen
08/10 Aarhus, Radar



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA