Tivoli klar med Pop-Up-program

Tivoli klar med Pop-Up-program

Tivolis koncerter for teenagere om torsdagen fortsætter i år med vinderne X Factor 2016 den 14. april klokken 19. Herefter går det løs hver torsdag i sommersæsonen med i alt 23 koncerter i perioden 14. april til 22. september. Du kan se hele programmet for Pop-Up Torsdag via link her forneden.   

Årets program er specialdesignet til de yngre koncertgæster, der endnu er for unge til Fredagsrock. De kan se frem til et bredt udvalg af stjerner fra pophimlen, blandt andet hitmagerne fra L.I.G.A, Vild $mith (billedet) og Page Four, solisterne Anna David, Bryan Rice og Emmelie de Forrest samt vinderne af X Factor, MGP og DR Grand Prix - Lighthouse X. Alle koncerter varer ca. 30 minutter. Efterfølgende er der mulighed for en ægte stjernstund med artisterne, som skriver autografer og stiller op til fotografering med de fremmødte fans.   

"Pop-up Torsdag er Fredagsrockens lillesøster og byder på en masse fantastiske koncertoplevelser i intime, hyggelige rammer. Igen i år kan vi byde på et bredt popprogram sæsonen igennem med både velkendte og nye navne, der har til fælles, at de alle har et solidt greb i vores yngre gæster," fortæller Nikolaj Koppel, Underdirektør Kultur, om Pop-Up Torsdag.

Alle de 23 koncerter begynder klokken 19.00 og varer ca. 30 minutter. De foregår altid på Harmoni-pavillonen over for Koncertsalen, og efter hver koncert er der mulighed for "meet & greet "og autografer. Pop-upTorsdag foregår altid på Harmonipavillonen over for Koncertsalen. Koncerterne er gratis for Havens gæster.

Se hele programmet og læs mere om Pop-Up Torsdag her.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA