Nyhed

GAFFA april er på gaden – læs det her

Mød Christopher, Sivas, Liima, Twenty One Pilots, Kill J og mange flere

Så er GAFFAs fjerde nummer på gaden. 68 sider sprængfyldt med interviews, nyheder, anmeldelser, koncertkalender og meget mere. Du kan nu læse bladet online eller finde det på en café, et bibliotek, en pladebutik, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig.

Månedens hovedhistorie er et interview med Christopher, der snart er aktuel med sit tredje album, "Closer". Vi har mødt ham til et langt interview om blandt andet hans ambitioner og inspirationer – og om at få mere og mere selvtillid.

Sivas er efter flere ep'er klar med sit første fuldlængdealbum, "Familie Før Para". Vi har talt med rapperen, for hvem familien betyder alt.


Liima er en videreudvikling af Efterklang. Vi har interviewet bandet, der skaber deres musik under ganske særlige omstændigheder – rundt om i verden.

Desuden kan du læse interviews med Baby in Vain, Kasper Bjørke, læse Kashmir-trommeslager og nu soloartist Asger Techaus svar på læsernes skarpe spørgsmål, høre om den Sjit Happens-aktuelle skuespiller Claes Quaades musiksmag – og meget mere.

Find GAFFA på en café, et bibliotek, en pladebutik, et spillested eller en anden kulturinstitution nær dig eller læs bladet online. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun kr. 29,-: tilmeld dig GAFFA Guld her. Rigtig god fornøjelse med apriludgaven af GAFFA!


Hør en playliste med de kunstnere, du kan møde i GAFFA april:

ANNONCE