Nyhed

Tue West: Musikken er min offentlige udviklingsproces

GAFFA har mødt den plade- og turnéaktuelle musiker

Der er gået tretten år, siden den nordsjællandske musiker Tue West udgav sit første album. Nu er den 38-årige sanger og sangskriver igen aktuel med pladen "Der er ingen, der venter på os" (Læs GAFFAs anmeldelse). Denne weekend satte Tue West, efter en længere pause fra soloprojektet, igen tour-bushjulene på landevejen, for at indhylle ni byer med sin dansksprogede poesi. GAFFA mødte Tue West efter tourens første stop til en snak om hans nye album og lysten til at udfordre sin egen historie.

Du har netop udgivet "Der er ingen, der venter på os". Kan du sætte ord på, hvad pladen handler om?

– Jeg har ikke en tematisk tilgang til mine albums. Sangene tager udgangspunkt i mit liv, og sådan altid været med min musik. Numrene på "Der er ingen, der venter på os" er skrevet gennem de sidste fem år, hvor mit liv har ændret sig meget radikalt. Jeg har blandt andet været gennem en skilsmisse. Albummet er derfor også nogen steder blevet beskrevet som et skilsmissealbum, men sådan ser jeg det ikke. Dermed ikke sagt, at man ikke selv kan fortolke sangene i den retning, hvilket selvfølgelig også er en del af meningen med at dele sin musik med andre. De skal høre den, tilsidesætte mig og i stedet bruge musikken til det, de tumler med.


– For eksempel handler det tredje nummer på albummet, "Vil du så lære mig det?", om at være træt af ens historie og al den bagage, man har med. Jeg har skrevet sangen med henblik på livet som kunstner, hvor det kan være svært at ryste sine gamle sange af sig. Det er noget, der har været svært for mig, specielt fordi min første plade bragede så meget igennem. Sangen handler derfor om mit liv som musiker, men kunne også tolkes som at handle om et brud.

– Jeg skrev faktisk ikke nogen som helst sange under mit brud. Jeg var ikke i stand til at lave kreativt arbejde i den periode og måtte derfor lægge albummet lidt på hylden. Da jeg var på den anden side af ægteskabet, var jeg i højere grad i stand til at skrive om mine følelser, og det resulterede derfor nærmere i kærlighedssange om mit ægteskab end sange, der var bygget på sorg.

Det er nu tretten år siden, at du udgav dit første og selvbetitlede album. Hvordan folder det nye album sig ud til sammenligning?


– Min første plade var meget ung og afspejler en tid, hvor jeg slet ikke er i dag. Der er nogle af teksterne, hvor jeg ikke ville føle, at jeg sang ærlige ord, hvis jeg spillede dem nu – og det er vigtigt for mig. Jeg vil gerne fremstå helt igennem ærlig. Specielt live. Der er nogle af sangene fra albummet, jeg stadig godt kan lide at spille, men så spiller jeg dem på en anden måde. En måde, der bedre afspejler, hvordan jeg er som musiker og person i dag. Det var af samme årsag, at lavede "En anderledes opsamling" (Læs GAFFAs anmeldelse), fordi jeg var nødt til at udtrykke de gamle sange, jeg stadig elsker, på en ny og mere tidssvarende måde.

– Jeg plejer at sige, at jeg ser mit musikalske bagkatalog som en offentlig udviklingsproces. Jeg havde eksempelvis ikke sunget særlig mange år, da jeg udgav min første plade, eftersom jeg i mine teenageår var sikker på, at jeg skulle være jazztrommeslager. Det at være solist i mit eget band havde jeg overhovedet ikke drømt om, før jeg stod midt i det. Jeg vidste derfor heller ikke, hvor meget min musik fra dengang ville bide sig fast. Det er i dag noget, jeg både er stolt over, men samtidig også noget, jeg gerne vil udfordre. Jeg vil gerne udfordre min egen historie. Det er mit evige mål. Samtidig med at jeg vil holde fast i selv samme historie og derigennem det publikum, der bliver rørt af min musik. Det er en udfordring, men samtidig også et privilegium at være i den udviklingsproces.

Du startede din forårstour i Helsingør 1. april. (Se billeder fra koncerten på HeadQuarters i Aarhus 2. april) Hvordan gik det, og hvad ser du mest frem til det kommende stykke tid?


– Det var en rigtig dejlig tourstart. Når man har været på banen så længe som jeg, og folk "har set giraffen", så vil man nok altid være nervøs for, om man stadig kan trække et publikum. Men det kunne jeg, og det er jeg meget taknemmelig for.  

– Jeg glæder mig meget til at komme ud og spille og til at besøge hjørnerne af Danmark. Det har været min drøm, siden jeg var helt lille at rejse rundt som musiker, og nu er det at spille live blevet en meget integreret del af mig. Desuden ser jeg også meget frem til at spille med de musikere jeg har med. De er meget talentfulde og samtidig med på at improvisere og giver derfor mine sange en masse nyt liv.

Læs mere om Tue Wests forårsturné her


ANNONCE