Nyhed

Hør første single fra Bob Dylans kommende album

Bob Dylan er i det jazzede hjørne på ny single

Som en smagsprøve på, hvad man kan forvente af det 37. studiealbum, udgiver musikkoryfæet Bob Dylan første single fra albummet "Fallen Angels", som udkommer 20. maj. Singlen hedder "Melancholy Mood" og er nu tilgængelig på iTunes.

Den efterhånden 74-årige Bob Dylan hviler som bekendt ikke på laurbærrene. Det er således ikke mere end et år siden, at han udgav sit sidste album "Shadows In The Night", som bestod af en række pop- og jazzstandarder udødeliggjort af Frank Sinatra. GAFFAs Espen Strunk gav albummet fem stjerner under overskriften "Nattens skygger: Dylan i hjertegribende livtag med Sinatras sangskat". Læs hele anmeldelsen her.

Også på "Fallen Angels" vil albummet bestå af sange skrevet af andre end Bob Dylan selv. Albummet vil således bestå af sange skrevet af sangskrivere som Johnny Mercer, Harold Arlen, Sammy Cahn og Carolyn Leigh. "Melancholy Mood" er skrevet af Walter Schumann og Vick R. Night, Sr. og er også kendt med blandt andre Frank Sinatra.

Hvis den nye single "Melancholy Mood" er repræsentativ for stilen på det kommende album "Fallen Angels", kan vi, ligesom på "Shadows In The Night", forvente en tilbagelænet og selvsikker Bob Dylan croone med et jazzet udtryk.

Her er track-listen for det kommende album "Fallen Angels":

1. Young At Heart
2. Maybe You'll Be There
3. Polka Dots And Moonbeams
4. All The Way
5. Skylark
6. Nevertheless
7. All Or Nothing At All
8. On A Little Street In Singapore
9. It Had To Be You
10. Melancholy Mood
11. That Old Black Magic
12. Come Rain Or Come Shine

Hør "Melancholy Mood" her:


 


ANNONCE