Nyhed

Se Rihanna skyde for at dræbe i ny, voldsom video

Sangen You Needed Me har fået en dramatisk billedside

Rihanna er aktuel med musikvideoen til sangen "You Needed Me". En barsk video, hvor man skiftevis ser Rihanna letpåklædt i et fashionabelt hus ved vandet og på en stripklub, hvor hun tilsyneladende har et regnskab, hun skal gøre op. Et regnskab, der slutter med, at Rihanna skyder for at dræbe. Se den voldsomme video nedenfor.

Videoen, der med sit dramatiske tema peger tilbage på sidste års video "Bitch Better Have My Money" (hvor Rihanna også flygtede i båd efter et skudopgør), er instrueret af Harmony Korine, der især er kendt som filminstruktør ("Spring Breakers" med flere).

Sangen "You Needed Me" stammer fra Rihannas seneste album, "Anti", der udkom i januar.


Rihanna kan herhjemme opleves på Refshaleøen i København 7. juli, hvor der stadig er billetter, og på Smukfest, hvor der er udsolgt.

ANNONCE