Nyhed

Ny single: Sekuoia annoncerer Europa-turné med ny single

'Someone's Problem' er førstesinglen fra Sekuoias kommende debutalbum, 'flac'

Sekuoia annoncerer sin Europa-turné - hvor han også kommer vidt omkring i Danmark fra september til november - samtidig med, at han løfter sløret for den første single fra sit kommende debutalbum, "flac". Du kan høre "Someone's Problem" her forneden. 

"Jeg ville lave et nummer, der havde en mere episk følelse end mange af mine tidligere numre - et atmosfærisk dancetrack, der bevægede sig på den helt rigtige, skæve måde. "Someone's Problem" giver mig lyst til at danse og til at miste mig selv i musikken uden at tænke på noget andet," fortæller den 23-årige hjerne bag Sekuoia, Patrick Alexander Beck-Madsen.

Efter at have udgivet ep’erne "Trips" (2011), "Faces" (2012) og sidste års "Reset Heart", er Sekuoia nu klar med sit internationale break i form af debutalbummet "flac". I forbindelse med pladens udgivelse, og i kølvandet på udsolgte koncerter i blandt andet London og Berlin, tager Sekuoia på en Europa-turné i efteråret. Alene i Danmark vil der være 11 koncerter, hvoraf et af højdepunkterne tegner til at blive et stort show i Pumpehuset den 8. oktober.


Sekuoia har en stor live-erfaring fra koncerter i mere end 20 lande, supportkoncerter for MØ og WhoMadeWho, samt koncerter på Roskilde Festival, Eurosonic, Iceland Airwaves med flere.

Sidste år i marts indtog Sekuoia Koncerthuset i København. Her kvitterede anmelder Rosa Louise Stilgren med fire stjerner og skrev blandt andet: "Sekuoia stillede sit drømmende lydlandskab på skuldrene af fragmenterede vokalsamples og sløvende guitarklange, hvilket udgjorde støbeskeen for resten af koncerten, der i lange periode var gennemsyret af det dynamiske udtryk, der udmøntede sig i vekselvirkninger mellem statiske passager og skramlende lydkaos."

Hør "Someone's Problem" her og se koncertdatoer for den danske del af Sekuoias Europa-turné her forneden:



Koncerter:
29/09 Aarhus, Studenterhuset Aarhus (DK)
30/09 Odense, Kulturmaskinen (DK)
01/10 Aalborg, Platform 4 (DK)
05/10 Helsinki, Bar Loose (FI)
06/10 Bergen, Landmark (NO)
07/10 Stavanger, Tou Scene (NO)
08/10 Copenhagen, Pumpehuset (DK)
12/10 London, Birthdays (UK)
18/10 Berlin, Prince Charles (DE)
19/10 Vienna, Fluc Wanne (AT)
20/10 Ljubljana, Pritličje (SI)
21/10 Munich, Orangehouse (DE)
24/10 Zurich, Stall 6 (CH)
27/10 Cologne, YUCA (DE)
28/10 Amsterdam, Melkweg Theatre (NL)
29/10 Hamburg, Molotow (DE)
04/11 Thisted, Thisted Musikteater (DK)
05/11 Randers, Von Hatten (DK)
11/11 Frederikshavn, Maskinhallen (DK)
12/11 Horsens, KulisseLageret (DK)
18/11 Albertslund, Forbrændingen (DK)
19/11 Kolding, Pitstop (DK)
25/11 Lyngby, Templet (DK)
26/11 Esbjerg, Huset (DK)
ANNONCE