Nyhed

AXL/DC lover Lissabon et rigtigt rockshow forud for turnéstart

Det kan godt være, at AC/DCs fans er vrede over, at Axl Rose har erstattet Brian Johnson på afslutningen af de australske rockveteraners verdensturné, men det vil ikke forhindre bandet i at give alt, de har

For første gang optræder Axl Rose sammen med sine AC/DC-bandkammerater forud for deres kommende koncert i Lissabon, Portugal, hvor Rose erstatter Brian Johnson som de australske rockveteraners frontmand.

Rose optræder i det nye klip med guitarist Angus Young og bassist Cliff Williams. I videoen siger Young, at bandet er "meget spændte" på deres show - Rose er enig. Videoens indhold kommer via promoterne Everything Is New. Young slår også fast, at de er kommet for at give et rigtigt rockshow - og mon ikke også, at AC/DC kan rocke igennem med Rose bag mikrofonen?
 
Rose har takket ja til at erstatte Johnson, der har stået i front for AC/DC siden deres legendariske album "Back In Black" fra 1980m hvor han efterfulgte den tragisk afdøde forsanger, den legendariske Bon Scott.  Brian Johson er blevet frarådet af læger at fortsætte AC/DCs Rock or Bust World Tour, da han risikerer at blive døv efter for mange år på vejen.
 
AC/DC genoptager deres verdensturné i Lissabon på lørdag den 7. maj. Til NME fortæller Rose om udsigten til at slutte sig til bandet og hvad det betyder for ham. "Det er en udfordring, og jeg vil gerne gøre det rette for bandet og deres fans," fortæller han

Det er dog ikke alle fans af AC/DC, der er tilfredse med beslutningen om at fortsætte uden Brian Johnson. I flere lande har arrangørere set sig nødsaget til at give billetkøbere deres penge retur, og i Danmark har Live Nation ligeledes set sig nødsaget til at give skuffede danske fans deres penge tilbage.

Rose, der ellers også er beskæftiget med det nyligt gendannede Guns N' Roses, havde Angus Young med på scenen, da Guns spillede til Coachella. Her gav Rose en overbevisende optræden, som senere er blevet underbygget af lækkede optagelser af ham, der synger med AC/DC i deres øvelokale.

Se Axl/DC her:

ANNONCE