'Schizo-pop'-duoen har netop annonceret, at de giver dansk koncert til efteråret
Den amerikanske, selverklærede schizo-pop-duo Twenty One Pilots giver koncert i Danmark i Falconer Salen 30. oktober.
GAFFA var med, da de gav koncert i Berlin i februar i år. Anmeldelsen kan du læse her.
Du kan også læse et nyt interview med bandet her.
Drengeduoen er specielt kendt for at levere en fest på scenen, når de giver koncert. Tyler er ikke bange for at kaste sig i armene på publikum eller lave en backflip midt på scenen.
Drengene Tyler Joseph og Josh Dun, der står bag duoen, er gået noget utraditionelt til værks med deres musik. De får – via den noget spøjse kombination af keyboard og trommer – skabt et unikt udtryk, da de på ingen måde har lagt sig fast på én bestemt genre. I et misk mask af både pop, rock, heavy, rap, reggae og hardcore giver drengene den fuld gas.
Deres første album blev udgivet i 2009, hvor de dengang var tre medlemmer og gik under navnet ”All My Sons”. Siden hen faldt to af medlemmerne fra og Josh Dun – den forhenværende live-trommeslager fra House of Heroes – trådte til.
Er du også blevet fristet til at deltage i festen i Falconer Salen, når drengene kigger forbi? Så kan billetter købes på Billetlugen fra på fredag den 13. maj klokken 10.00
Se duoens seneste musikvideo: